NIDDEN OG DET MODERNE LITAUEN

En europæisk kunstnerkoloni under forandring

Længe troede man i Tyskland, at kunstnerkolonien i Nidden var endeligt forsvundet med afslutningen af Anden Verdenskrig i 1944/45. Et nærmere blik på historien viser dog et andet billede: Allerede i 1946 arbejdede de første litauiske malere igen på stedet. Den kunstneriske udforskning af landskabet fortsatte dermed og holdes levende i Nida den dag i dag.

Flensborg-udstillingen tager fat på denne flerdimensionale historie og åbner nye perspektiver på Nidden/Nida. Med lån fra litauiske samlinger sætter den ikke kun fokus på kunstnerkoloniens historie, men også på det moderne Litauen som en levende bærer af en europæisk kulturarv af særlig betydning.

Udstillingen inviterer til at opdage Nidden/Nida som et sted, hvor landskab, kunst og historie på en særlig måde hænger sammen – og hvis kulturelle strålekraft rækker langt ud over Kurische Nehrung.

Nidden, i dag Nida, ligger på Kuriske Nehrung, en smal halvø mellem Østersøen og Kuriske Haff. Høje klitter, lyse skove, vind, vand og et særligt lys præger landskabet, som har fascineret mennesker i århundreder. Engang svært tilgængelig og en del af en omskiftelig grænseområde, blev Nidden et sted, hvor forskellige sprog, kulturelle traditioner og nationale perspektiver mødtes. Allerede i 1809 beskrev Wilhelm von Humboldt det usædvanlige landskab og noterede, at man måtte se det, ellers ville man mangle "et vidunderligt billede i sjælen". Fra slutningen af det 19. århundrede udviklede Nidden sig til et trækplaster for kunstnere fra forskellige lande. Hundredevis af kunstnere kom hertil for at opleve det særlige landskab og lyset på Kuriske Nehrung og bearbejde det kunstnerisk. På trods af de politiske og samfundsmæssige omvæltninger i det 20. århundrede har Nidden/Nida bevaret sin betydning som et sted for kunst og kreativitet den dag i dag. Siden 1991 har Den Kuriske Næse været beskyttet som nationalpark, og siden år 2000 har den været en del af UNESCOs verdensarv af både kultur og natur.